Erfaring

Hvorfor er psykoterapi interessant?

Med baggrund som både fysioterapeut og psykoterapeut har jeg opbygget en bred forståelse for, hvordan krop, nervesystem og følelser hænger sammen.

Min interesse for mennesker er ikke ny.

Allerede fra jeg var barn, har jeg været optaget af mennesker og af, hvordan vi finder vej i verden.

Hvordan man bliver tryg. Hvad tryghed egentlig er – hvordan den mærkes, ser ud, lyder, smager, og føles. Og hvorfor længslen efter tryghed og tilhør synes at være noget, vi alle deler.

Der er noget, vi stræber efter. En mening. En sammenhæng. Et sted at høre til.

Samtidig støder vi før eller siden på et grundvilkår ved at være menneske. Som Orson Welles – filmskaber og samfundsobservatør – formulerede det:

“We are born alone, we live alone, we die alone.”

En tanke, der rækker endnu længere tilbage. Marcus Aurelius, romersk kejser og stoisk filosof, skrev, at mennesket må forholde sig til sin egen indre ensomhed for at kunne leve sandt – og finde styrke i sig selv.

Men hvordan lever man med den erkendelse?

Hvordan finder man styrke i sin indre ensomhed, når vi samtidig – som mennesker – er dybt relationelle væsner?

Som psykolog Lars Sørensen, der arbejder med relation og tilknytning, beskriver det, er mennesket et tilknytningsvæsen. Vi er skabt til kontakt, spejling og relation – og samtidig alene i vores indre liv.

Det paradoks har optaget mig længe.

Et muligt svar ligger i relation.

Relationen til andre – men også relationen til én selv.

For før vi kan relatere os åbent og ærligt til andre, må vi kunne relatere os til os selv. Kunne være i kontakt med det, der foregår indeni. Kunne mærke, forstå og rumme os selv – også når det er uroligt, ensomt eller uklart.

Og netop her bliver psykoterapi interessant for mig.

Som et rum, hvor relationen kan undersøges. Ikke kun relationen mellem mennesker, men relationen til én selv. Et rum, hvor spørgsmål om tryghed, tilknytning, ensomhed og mening kan få plads – uden at skulle fixes eller løses hurtigt.



Så hvordan står det egentlig til med relationen til dig selv?

Når nervesystemet ændres:

Denne ændring kan forårsagde en sensibilisering/de-sensibilisering: og dermed skrue op eller ned for dine kropslige symptomer, alt efter hvad hjerne (nervesystemet) vurdere er bedst/farligst.

Disse kropslige symptomer er geniale i starten, da de kan sende en signalværdig om at noget er for meget/for lidt, og dit fundament dermed skal være opmærksom.

Hvis disse nervesignaler fortsætter i en længere periode, eller er tilbagevende når dit system bliver presset nok: bliver din krop og hjerne bedre og hurtigere til at producere disse signaler og dens oprindelige effekt, kan dermed have mistet sin betydning og endda hindre dig i at leve dét liv du gerne vil.

Så lytter du “kun” eller først til din krop, når du har migræne? Eller når du er helt drænet og “udkørt”?

Eller hvad er din flugtstrategi? Løb, frys, kollaps eller kæmp?
Og hvad har du egentlig brug for?

Dette har jeg lært om både fagligt og personlig, kognitivt og gennem egen krop. bl.a. gennem nedenstående:


NMI – Neurometabolisk Institut

Immunsystem, neurologi, kroppens hierarkier og metabolik.
(2021)


Psykoterapeutuddanelse

4. År – integrativ psykoterapi v. Vadum Dahl Institutet
(2021-2025)


Fysioterapi – Aut. P. Ba.

3,5 år – ved Københavns Professionshøjskole
(2021)


Danse
uddannelsen.dk

1 år – af Sara Gaardbo
(2017)

Tilmed dig nyhedsbrevet, hvis du er nysgerrig på mere:

  • Guides og vejledninger
  • Nye informationer om samarbejdsaftaler
  • Inspiration fra mig, til dig – kærligt og ærligt